Sådan kan du investere i hunde og andre dyr - Hundesider.dk
15531
post-template-default,single,single-post,postid-15531,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-17.2,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-7.0,vc_responsive
 

Sådan kan du investere i hunde og andre dyr

Sådan kan du investere i hunde og andre dyr

Investering er ved at udvikle sig til en folkesport, og selvom Danmark ikke er kendt for at have nogen stor aktiekultur, går det altså fremad. Der findes som bekendt mange forskellige aktier, man kan købe, også aktier der omhandler dyr. Læs med her, hvor vi ser på, hvordan du kan investere i dyr.

Det er dog ikke kun gennem aktier, man kan investere i dyr, også andre muligheder kan komme i spil, når man ønsker at bruge sine sparepenge i dyreriget.

Stay-at-home aktier

Under Corona pandemien blev det populært at investere i de såkaldte Stay-at-home aktier, som dækker over selskaber, der beskæftiger sig med emner der relaterer sig til livet derhjemme. Dette kom sig af, at store dele af verden var lukket ned, og mange sektorer lå underdrejet. Blandt hjemmeaktierne så man også selskaber, der sælger legetøj og foder til hunde og andre dyr, da mange mennesker valgte at få hund eller kat i denne tid, eller måske blot havde mere tid til at lege med de dyr, de allerede havde.

Det er dog også muligt at investere mere direkte i dyr, nemlig i laksesektoren. Her findes der en række selskaber, mange i Norge og på Færøerne, som opdrætter laks, og dette er en voksende branche, da laks er en luksusspise, som flere og flere mennesker rundt omkring i verden får råd til at spise, ikke mindst i Kina der som bekendt har mere end en milliard indbyggere. Hvis du endnu ikke er kommet i gang med at investere, kan du læse mere på Aktieskole.com.

Racehund eller -kat

Hvis du ønsker at købe et dyr og samtidig gøre en investering, kan du vælge at købe en racehund eller racekat. Her er der tale om kostbare racer, som er helt rene og altså ikke et hvilken som helst gadekryds. Med en racehund eller -kat kan du få parret dyret og avle hvalpe eller killinger, som du kan sælge og tjene penge på.

Livet på landet

En sidste mulighed kan være at købe en bondegård og kaste dig ud i livet på landet. Her er der tale om en stor investering, som du nok skal ud at låne penge for at kunne købe. Livet som bondemand eller bondekone er ikke for alle, og her må du tænke dig godt om, inden du sætter din underskrift på kontrakten og drager mod markerne. På en bondegård skal man tidligt op for at passe dyrene, og det kan være et hårdt arbejde med alle de ting, der skal gøres på gården. Har man også jord, skal man sørge for at pløje og harve, høste og så, og som bonde keder man sig ikke. Det er sjældent nogen guldgrube at være bonde, så man skal gøre det, fordi man kan lide denne livsstil.