5 bud på den perfekte hund til dig - Hundesider.dk
15578
post-template-default,single,single-post,postid-15578,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-17.2,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-5.6,vc_responsive
 

5 bud på den perfekte hund til dig

5 bud på den perfekte hund til dig

Det er fantastisk at have en hund. Det er ikke noget mysterium hvorfor så mange danskere har dem. I denne oversigt kan du læse om nogle af de mest populære og finde den rette for dig.

Labrador retriever

Det er let at forstå, hvorfor labradorretrieveren er én af de mest populære hunderacer herhjemme. Det er nemlig en klog, selskabelig hund i den mellemstore vægtklasse med masser af energi til leg og sjov. Labradoren er oprindelig en jagthund og er derfor en god race til dig, som jager. Men den er også en glimrende familiehund, da den er social og generelt opsøgende. Læs mere hvordan du træner den på jeanetteshundeskole.dk.

Bichon Havanais

I den noget mindre ende af vægtskalaen har vi bichon havanais. Det er en ekstremt munter og legesyg hund, som elsker at lege og interagere med folk, og er derfor et godt valg til børnefamilier. Den lille størrelse sikrer nemlig, at børn ikke bliver væltet omkuld, når legen bliver lidt for vild. Den bryder sig ikke om at være alene for længe ad gangen, og har derfor brug for gåture, som giver den nye indtryk og oplevelser.

Golden retriever

Familiehunden over dem alle. Golden retrieveren er en glad og venskabelig hund, som er både er hengiven for de små børn og ikke aggressiv overfor fremmede hunde. Ligesom labradorretrieveren er denne hunderace oprindeligt en jagthund, og har derfor brug for mentalt stimulerende aktiviteter og fysisk motion i form af gåture og leg. Derfor passer den perfekt til børnefamilien, hvor der altid er folk omkring, som kan lege med den.

Fransk bulldog

Franske bulldogs er blevet meget populære i de seneste år og det er da også en hund med masser af karakter. Det er en race, hvor personlighederne spænder fra den hypersociale familiehund til den mere loyale type, som knytter sig særligt til én person i familien. Den er generelt imødekommende overfor nye mennesker, men kan godt finde på at vise sig lidt frem. Det er dog mest spil for galleriet. 

Dansk-Svensk gårdhund

Den dansk-svenske gårdhund holder sig bestemt ikke tilbage. Det betyder, at den elsker mennesker og er på ingen måde bange for ukendte ansigter, men søger gerne deres opmærksomhed. Det er en fantastisk familiehund, som elsker leg og aktivitet med børn eller andre hunde. Og den lille størrelse sikrer, at ingen kommer til skade, selv når legen bliver lidt vild.